LUFTKVALITET PÅ AMAGER


Luftforurening fra biler, brændeovne og krydstogtskibe er hvert år skyld i for tidlige dødsfald og et væld af kroniske sygdomme. 

Hver dag bliver vi udsat for skadelig luftforurening, som usynligt og gradvist fører til kroniske sygdomme som KOL, kræft og astma. Årligt bærer luftforureningen skylden for 4.000-6.000 for tidlige dødsfald. De tidlige dødsfald og sundhedsomkostningerne koster hvert år vores samfund cirka 95 milliarder kroner.

I de fleste beboede områder i Danmark er luftforureningen fra brændefyring, vejtransport, landbrug og industri markant højere end anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Mange tror fejlagtigt at alt røg fra brændeovne kommer ud gennem skorstenen. Men de fleste brændeovne udleder også røg direkte ud i boligen, hvilket kan skabe høj indeklimaforurening med helbredsskadelige partikler. Samtidig bidrager brændefyring til global opvarmning og forringelse af biodiversiteten, når grene og stammer brændes i stedet for at være CO2-lager og biodiversitetshotel.

I 2021 var Miljøpunkt Amager tovholder for luftkvalitetsprojektet Thrive Zone Amager, hvor byrumsinstallationer i Ørestad og Havnestad blev testet i forhold til at undersøge luftkvaliteten, samt skærme for luftforurening. I 2023 støttede vi desuden op om borgerforslaget, der satte krav om at Danmarks skulle overholde WHO's anbefalinger til luftkvalitet. Miljøpunkt Amager er nu med i EU Horizon 2020 projektet GREENGAGE, hvor vi vil arbejde videre med fokus på luftkvalitet.



Image

GREENGAGE:
Borgerdrevne løsninger for
en grønnere by

Miljøpunkt Amager er i perioden 2023-2025 med i GREENGAGE, som er et europæisk samarbejdsprojekt, der har til formål at styrke borgerinddragelse i udviklingen af bæredygtige byer. Projektet tager udgangspunkt i idéen om, at byens beboere er en vigtig og værdifuld del af omstillingen til en grøn økonomi – og derfor skal have en stemme i byudviklingen.

Placeholder Image

GREENGAGE-projektet bidrager desuden til diskussionen om, hvordan vi kan realisere visionen om 15-minutters byen, hvor arbejde, skole, indkøb og fritid er tilgængeligt i nærområdet. Det handler om at gentænke byen som både et trygt og levende boligområde – og et aktivt centrum for klima, mobilitet og erhverv. Projektet er et europæisk samarbejde med deltagelse af Brabant i Holland (regionsperspektiv), Bristol i England (byperspektiv), Ørestad (bydelsperspektiv) og to pendlerlandsbyer i Roms omegn, samt en række universiteter og teknologileverandører.

Borgernes viden i centrum

GreEngage arbejder med at bringe borgernes oplevelser, holdninger og hverdagsliv ind i den politiske og videnskabelige samtale. Gennem partnerskaber med forskere og lokale aktører samler vi data og erfaringer fra beboere og pendlere – fx om luftkvalitet, mobilitet, støj og grønne områder – som kan omsættes til konkrete forslag til byudvikling.

Projektet lægger vægt på:

  • Styrket lokal dialog

  • Brugen af videnskabelige metoder til at indsamle borgernes erfaringer

  • Samarbejde på tværs af bydele, byer og landegrænser

  • Tæt dialog med Københavns Kommune og borgmester Line Barfod

Ørestad som pilotområde

I Ørestad bygger GREENGAGE videre på erfaringerne fra Thrive Zone Amager-projektet og fungerer som et pilotområde for at teste nye løsninger i praksis. Fokus er på den grønne omstilling og målet om at gøre Ørestad til en klimapositiv bydel.

Dataindsamling i Ørestad omfatter:

  • Data fra satellitter mm. om miljøforhold, trafik og
    luftforurening.
  • Data fra bærbare sensorer, hvor beboere bidrager med at
    indsamle miljødata.
  • Data fra beboeres og indpendleres holdninger og vurderinger af
    byrum og indretning

Projektet søger aktivt samarbejde med lokale aktører som Amager Vest Lokaludvalg, Ørestad Innovation City Copenhagen, Ørestad Grundejerforening- og Vandlaug, samt lokale foreninger – med ønsket om at bygge bro mellem bydelens forskellige grupper og fremme fælles løsninger.

Planlagte aktiviteter i Ørestad

  • Luftforurening:

    • Hvordan oplever lokale og pendlere luftkvaliteten? Samarbejde med Københavns Universitet om dataindsamling omkring eksponering af luftforurening afhængigt af transportform. 

    • Citizen science: borgermålinger af forurening i lokale opholdsbyrum.

  • Mobilitet: holistisk kortlægning af rejsers indhold; herunder arbejde, hente børn, købe ind mm. med henblik på stationers funktioner.

  • Støj: beboermålinger og denoplevede støj som grundlag for faktiske støjmodeller.

  • Biodiversitet: hvor oplever beboerne det grønne i bydelen.

Overordnede mål

  1. Øge borgeres bevidsthed og engagement i miljøspørgsmål

  2. Gøre videnskabelig viden og metoder tilgængelige for borgere

  3. Anerkende borgerdata som værdifuldt input i analyser og beslutninger

  4. Fremme samskabelse i byudvikling

  5. Skabe netværk og synergier mellem byer i Europa

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S

Følg os her

Åbningstider 
Mandag - fredag:
9.00 - 15.30

Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.