ENGAGER DIG PÅ AMAGER


Engagér dig i grønne fællesskaber på Amager 

Hos Miljøpunkt Amager ønsker vi at hjælpe flere borgere med at blive en del af grønne handlefællesskaber. Deltagelse i lokale grønne fællesskaber gør nemlig en vigtig forskel - både for klimaet og for vores trivsel.  Ny forskning viser, at aktive medlemmer af lokale grønne fællesskaber i gennemsnit har et personligt CO₂-aftryk, der ligger 34 % under det nationale gennemsnit. Samtidig oplever aktive medlemmer højere livstilfredshed og stærkere sociale relationer. 

Her på siden bliver du præsenteret for en række grønne fællesskaber på Amager du kan blive en del af. Der er altid brug for nye kræfter, uanset om du har lyst til at planlægge og organisere eller bruge dine hænder til at dyrke jorden eller reparere. Har du selv en idé til et lokalt fællesskab eller projekt, du ønsker at starte? Så tøv ikke med at skrive til os på post@miljopunkt-amager.dk  

Repair Cafe Amager

Repair Café Amager er et sted, hvor borgere kan få hjælp til at reparere alt fra småelektronik til tøj. Formålet er enkelt: at forlænge tingenes levetid, mindske affald og møde på tværs for at dyrke det lokale fællesskab. Læs mere om hvordan du kan bruge cafeen her.   

Hvordan kan jeg engagere mig?    

Cafeen er drevet af frivillige der hjælper med reparationer, deler viden og skaber den gode stemning, som gør caféen til mere end bare et værksted. Det handler ikke kun om at fikse ting, men også om at dele viden og mødes på tværs af generationer. Ud over at reparere ting er Repair Café Amager nemlig også et socialt samlingspunkt, hvor naboer mødes. Mange besøgende kommer igen – ikke kun for at få noget repareret, men også for selv at lære nye færdigheder, for at være en del af fællesskabet og den gode stemning. 

Der er ikke krav om at være professionel håndværker – mange frivillige kommer med interesse for fx elektronik, syning eller generel gør-det-selv-lyst. Andre bidrager med at tage imod gæster, kommunikation og organisering. Hvis du er interesseret i at blive frivillig, kan du kontakte Caroline på Caroline@miljopunkt-amager.dk. Har du andre forespørgsler kan du henvende dig direkte til frivilliggruppen på RCAmager2300@gmail.com.  

Placeholder Image

Amager Grønne Nabofællesskaber

Amager Grønne Nabofællesskaber (AGNF) er Amagers lokale afdeling af den landsdækkende bevægelse Grønne Nabofællesskaber, der i 2025 modtog Nordisk Råds Miljøpris. 

Foreningen arbejder for at skabe grøn handling gennem lokale fællesskaber. Konkret og praksis-nært og dér, hvor mennesker bor og lever. Nabofællesskabet er også sted hvor man kan dele bekymringer og håb med ligesindede amagerkanerer. Siden 2024 har AGNF arrangeret byttemarkeder, vegetariske fælles-spisninger, grøn filmklub, ture til naturområder, etableret plantekasser og meget mere. Det er de aktive medlemmer der beslutter hvad lokalafdelingen skal lave – kun fantasien sætter grænser. Læs mere om AGNFs arbejde og stifter Susan Caspersen i dette portræt.  

Hvordan kan jeg engagere mig?   

AGNF er organiseret gennem en Facebook gruppe, hvor du kan få overblik over grønne aktiviteter og arrangementer på Amager. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage – du skal blot melde dig ind i gruppen og møde op til det næste arrangement. Har du lyst til at være med til at planlægge aktiviteter eller udvikle nye initiativer, kan du blive en del af kernegruppen, som søger midler og skaber nye grønne arrangementer. Har du spørgsmål eller har interesse i kerne gruppens arbejde, kan du kontakte: susanc@gnf.green 

Placeholder Image

Havhaven Amager

Havhaven Amager er en frivillig, almennyttig forening med base i Det Maritime Ungdomshus på Amager, der arbejder med at etablere en maritim nyttehave. Foreningens vision er at skabe fællesskab omkring bæredygtig fødevare produktion, og formidle viden om sundt vand-miljø og regenerativ hav dyrkning.

I vinteren 2025 etablerede foreningen sin første dyrkningsline og begyndte at dyrke muslinger, som bidrager til at rense vandmiljøet. Næste skridt er at udvide havhaven og facilitere formidling til blandt andet skoleklasser. Læs mere om haven her.

Hvordan kan jeg engagere mig?

At drive en havhave kræver mange forskellige kompetencer – og der er plads til mange typer engagement uanset erfaring og vidensniveau. Foreningen har forskellige arbejdsgrupper hvor du kan være med til at udvikle arrangementer og aktiviteter der formidler om havhaven, hjælpe med fundraising og økonomi eller arbejde med at udbrede kendskabet til projektet gennem forskellige kommunikationskanaler. Har du spørgsmål eller vil du være med kan du kontakte dem på : havhavenamager@pm.me 

Placeholder Image

Plastikpose-frit Amager 

Plastikpose-frit Amager er et lokalt initiativ startet af frivillige, der vil nedbringe plastikforbruget på Amager. De frivillige syr stofposer af genbrugsstof, som de modtager fra steder, der ellers ville have smidt det ud. Stofposerne bliver uddelt til Amagers butikker, så kunderne kan få stofnet i stedet for plastposer. Læs mere om Plastikpose-frit Amager og følg med i deres arbejde her. 

Hvordan kan jeg engagere mig? 

Hvis du kunne tænke dig at være med til at sy kan du komme og give en hånd med til at  færdiggøre stofposer på disse faste mødetidspunkter: 

Hver tirsdag kl. 14.30- 17.30 i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 og kl. 17-19 i Lykkebazaren, Urmagerstien 26 

Hver onsdag kl. 14-16.30 i Bibliotekshuset, Rodosvej 4. 

Placeholder Image

Vildt nok københavn!

Vildt nok, København! er en kampagne og platform igangsat af Miljøpunkt Amager i samarbejde med miljøpunkter, lokaludvalg og vandlaug på tværs af byen. Kampagnens vision er at gøre det let tilgængeligt for københavnerne at få viden om, og værktøjer til, at dyrke blå og grøn bynatur, så vi sammen kan fremme biodiversiteten i vores by. 
 
Hvordan kan jeg engagere mig? 
 
På kampagnens hjemmeside kan du finde bunkevis af inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med at dyrke vild bynatur i din have, på din altan eller i din boligforening. Samt et værktøj hvor du kan registrere det du har dyrket. 
 
Ønsker du at dyrke og lære sammen med andre, kan du bruge platformens kalender, der giver overblik over events i byen med fokus på vild natur og biodiversitet. Her finder du  guidede ture, naturfestivaler, frøindsamlinger og havedage, hvor du kan møde ligesindede københavnere, der ønsker at fremme biodiversiteten i byen i fællesskab. 

 

Placeholder Image

Lav dit eget tøjbyttemarked med Re:wair  

Re:wair er en non-profit forening med en mission om at bekæmpe tekstilaffald og give nyt liv til kasserede tekstiler. Foreningens formål er at skabe en bevægelse, hvor vi sammen tager kampen op mod fast fashion og tøjspild. Læs mere om Re:wairs arbejde her.

Hvordan kan jeg engagere mig?

En af de ting vi sammen kan gøre for at mindske tekstilaffald og tøjspild er at bytte tøj med hinanden. Derfor har Re:wair udviklet en guide med alt hvad du skal vide for at afholde et tøjbyttemarked på dit kollegie, i dit lokale kulturhus eller i samarbejde med en lokal cafe. Læs guiden her. Med den ved hånden er det super simpelt at komme i gang.

Placeholder Image

Affaldsindsamling med Plogging KBH  

Plogging København er en folkeoplysende forening, som har til hensigt at skabe et fællesskab omkring bæredygtighed i hverdagen. De arrangerer affaldsindsamlinger, bl.a. her på Amager, med henblik på at skabe opmærksomhed på et stigende affaldsproblem for vores by, natur og hav.
 
Hvordan kan jeg engagere mig?
 
Du er altid velkommen til at dukke op til en af Plogging Københavns mange affalds-indsamlinger. På foreningens Facebook- side kan du følge med i, hvornår de næste fælles affaldsindsamlinger foregår, både her på Amager og i andre bydele. Hvis du ønsker at være medlem af foreningen og være med til at arrangere affaldsindsamlinger, kan du kontakte foreningen på ploggingkbh@gmail.com.
 
Placeholder Image

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S

Følg os her

Åbningstider 
Mandag - fredag:
9.00 - 15.30

Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.