GRØNNE HANDLEFÆLLESSKABER


Vi ved, at Amagerkanere gerne vil være med til at drive den grønne omstilling fremad. Vi finder glæde ved at hjælpes ad med at reparere vores ting, samt dele værktøj, blomsterfrø og overskudsæbler med folk i vores lokalområde. Der skal træffes mange valg i hverdagen, hvor det grønne valg kan komme til at virke uoverskueligt, diffust eller ukonkret. Men når vi skaber handling sammen i lokale grønne fællesskaber og opbygger relationer til hinanden, bliver det lettere at sætte en dialog og proces i gang, der kan skabe forandringer både i vores hverdag, lokalområdet, kommunen, og måske endda nationalt eller globalt. Udfordringen er, at vi mangler fællesskaber, hvor det er muligt at mødes med andre, der har samme drømme om at gøre noget mere grønt, der hvor vi bor.

Samtidigt har vi behov for viden om klimaindsatser, som gør det nemmere, sjovere og helt normalt at fremme praksisser, der har fokus på at genoprette og styrke vores økosystem, fx ved etablering af grønne, rekreative byrum, grønne fællesmiddage og deleordninger i boligforeningen for borgerne, eller transport af varer i ladcykel, minimering af emballage og affaldssortering i virksomheder. Miljøpunktet vil gerne være med til at facilitere og understøtte etableringen af grønne handlefællesskaber, så vi kan hjælpe hinanden med at forandre ’det vi plejer at gøre’ til nye fælles løsninger, der er til gavn for klimaet.

Med DoughnutBio udruller vi doughnut-modellen gennem film, viden og dialog. Det gør vi for at forstå, hvordan vi kan ramme en balance, hvor vores sociale behov dækkes, samtidig med at de ni planetære grænser respekteres.

Miljøpunkt Amager ønsker at oplyse om konsekvenserne for miljø og sundhed når man bruger kemi i hverdagen, samt øge kendskabet til sundere og mere miljøvenlige alternativer.

Igennem formidlingen af bæredygtig madlavning er formålet at øge borgernes kendskab til klimaaftrykket fra forbrug af mad og især hvordan man undgår madspild.

Miljøpunkt Amager var i 2023 officiel partner under "Arkitekturhovedstad 2023". Vi afholdt Københavnerpicnic i Ørestad - en dag med fokus på grønne nabofællesskaber og bynatur.

Image
 

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S.
CVR 2739 0226

Følg os på
 

Åbningstider 
Mandag - torsdag:
9.00 - 15.30
Fredag: 9.00 - 15.00
Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.

© 2022 Miljøpunkt Amager