Københavnerpicnic i Ørestad

DYRK & STYRK dit grønne nabofællesskab - kom med til Københavnerpicnic i Ørestad søndag den 11. juni!  

Arrangementet er en del af Den Store Københavnerpicnic’ som bliver holdt på samme tid i alle de københavnske bydele, og er et af de fem signaturevents, som fejrer at København er UNESCO Arkitekturhovedstad i 2023
 

Arkitektur handler ikke kun om at bygge huse, det handler også om at skabe steder og rum til mennesker. Og hvem er bedre til at skabe et sted, end dem der bor dér? København er verdens arkitekturhovedstad i 2023 og det markerer vi i stor stil d. 11. juni på pladsen på hjørnet af Robert Jacobsens Vej og Asger Jorns Alle.    

Drømmer du om mere nabofællesskab, flere rekreative områder og grønne åndehuller, hvor du bor? Har du masser af gejst for grøn omstilling og lokale projekter, men mangler et puf i retning af, hvem du skal kontakte, for at søsætte din idé?    

På denne søndag, hvor hele København vil sitre af lokalt fællesskab og aktiviteter, skaber Miljøpunkt Amager et rum, hvor vi kan dele visioner vores fælles byrum. Her kan du få en snak med eksperter i bynatur, lokale fællesskaber, demokrati og borgerdeltagelse. Og ikke mindst: Nyde samværet med dine naboer og med-amagerkanere!   

‘Fælleden’ er navnet på dagens stadeplads, hvor du kan møde lokale aktører, besøge de lækre foodtrucks og suge inspiration til dig. Vi bærer traditionen fra gamle dage videre, hvor Fælleden var det sted, hvor folk mødtes og dyrkede fællesskabet. Præcis som arkitekturhovedstad Københavns slogan: Copenhagen in Common.      

Program

Scenen 

  • Kl. 16
    / Miljøpunkt Amager byder velkommen og gratis is fra
    Moo Moo til de første 150 gæster 
  • Kl. 16-19
    / stader på ‘Fælleden’ (dvs. stadepladsen på Asger Jorns Allé) 
  • Kl. 16.05-16.45
    / Guidet tur ved Mira Margaritha Cordsen fra Asgers Have 
  • Kl. 16.15-16.30
    / Musik v. Gymnasiebandet Øv!  
  • Kl. 16.30
    /Mr. Green jamskater og tryller  
  • Kl. 16.45
    / introduktion til samtalesalonen ved
    Celeste Elizabeth Arnold fra Miljøpunkt Amager 
  • Kl. 17- 18
    / samtalesalon om det grønne fællesskab modereret af klimajournalist Rasmus Thirup Beck med advokat Helena Reumert Gjerding fra Kontra Advokater, Mira Margaritha Cordsen medinitiativtager af Asgers Have og biolog Ditte Dahl Lisbjerg fra Vildskab 
  • Kl. 17.30
    / Mr. Green jamskater og tryller  
  • Kl. 18.30
    / Køb mad fra foodtrucks og lyt til musik v. Ørestad Kor 
  • Kl. 18.30
    / Mr. Green jamskater og tryller 
  • Kl. 19
    / På gensyn og tak for i dag fra Miljøpunkt Amager og samarbejdspartnere

Stadeholdere

I vores ‘Fælled-område’ har en lang række lokale aktører sagt ja til at dukke op og gøre dagen livlig og vedkommende. Udover de foodtrucks som har hjemme på pladsen, får vi fornøjelsen af alle disse stadeholdere: 

Amager Skovhjælpere, Amager Vest Lokaludvalg (Biodiversitetsgruppen), Andelsgårde, Asgers Have, forfatter og kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen, Copenhagen Doughnut, Cykling Uden Alder, EIT Urban Mobility, Grønne Bæredygtige Fællesskaber i Hørgården, Kogræsserlauget, Café Konsjös, Let it BIB, Metrohaverne, Naturforeningen Clorofille, Sæsonmelier, Urban Tree, Vildskab, Økoglad, Økoskabet i Ørestad, Ørestad Syd Borgergruppe og GFS Ørestad. 

Holdet bag Københavnerpicnic i Ørestad

Miljøpunkt Amager, Kultur og Fritid Amager Vest, Ørestad Bibliotek, Amager Vest Lokaludvalg og Kulturhuset Islands Brygge  

Mere information kommer løbende - hold dig orienteret gennem Miljøpunktets nyhedsbrev eller Facebook.

Arrangementet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg.

Image

Tilmelding

Det kræver ingen tilmelding at deltage i arrangementet.

Transport
Vi anbefaler, at du går, cykler eller tager offentlig transport til Københavnerpicnic i Ørestad. Tag fx. metroen til Vestamager Metro Station, hvorfra der er ca. to minutters gang til arrangementet.

Vil du være en del af Københavnerpicnic i Ørestad?
Vil du være frivillig på dagen og hjælpe os med praktikaliteter i forbindelse med opsætning og oprydning efter arrangementet? Eller er du en del af en forening, organisation, fællesskab med et grønt fokus, og vil I gerne have en gratis stadeplads til Københavnerpicnic i Ørestad? Så send en mail afsted til celeste@miljopunkt-amager.dk hurtigst muligt og få mere information.

Optaktevents
Som en optakt til ‘Københavnerpicnic i Ørestad’
søndag den 11. juni vil Kulturhuset Islands Brygge, Ørestad Bibliotek og Miljøpunkt Amager skabe events med fokus, hvordan vi sammen kan skabe arkitektur og byrum, der emmer af liv i Amager Vest.
Hold derfor øje med denne tagline ‘Optaktsevent til Københavnerpicnic i Ørestad’.

Hold øje med Miljøpunkt Amagers sociale medier og nyhedsbrev for information om optaktsevents.

 

Image
aMAGER KLIMA OG DEMOKRATIFESTIVAL

I 2019 var Amager klima- og demokratifestivalen en succes, hvor lokale erhvervsdrivende mødtes med NGO’er, partier og borgere en skøn forårsdag i april, hvor valgkampene var i fuld gang til både Europa-Parlaments- og Folketingsvalg.

Som det var tilfældet med mange begivenheder i 2020, måtte vi desværre flytte og siden aflyse festivalen, da den verdensomspændende Covid19 kom i vejen.

I 2021 løb Amager klima- og demokratifestivalen over flere måneder igennem en række mindre begivenheder. Gennem udflugter, aktiviteter og debatter satte vi fokus på lokale og globale udfordringer indenfor klima, miljø og (nær)demokrati. Og med hjælp fra forskere og eksperter forsøgte vi at forstå det store billede – og hvad der skal til for at skabe bæredygtige løsninger på problemerne.

Søndag d. 26. september kulminerede forløbet med selve festivaldagen , som det heldigvis lykkedes os at holde. Det var en solbeskinnet festdag, hvor de mange borgere som lagde vejen forbi festivalpladsen ved Amager Bio kunne opleve og deltage i politiske debatter, kreative aktiviteter, musik og meget andet. På dagen havde borgerne også mulighed for at komme med deres input til vores indsatsområder Blå og grøn bynatur, Ren luft, Den cirkulære forbruger og Bæredygtig hverdag.

Festivalen blev arrangeret og støttet af Miljøpunkt Amager, Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg og Områdefornyelsen Sundby.

 

Vil vi fortsat sætte bestræbe os på at sætte fokus på miljømæssige problemer og løsninger og hvordan vi lokalt på Amager kan bidrage positivt til den grønne omstilling - herunder gennem DoughnutBio, Københavnerpicnic i Ørestad, Fælledens Dag og meget mere...

Vi opfordrer til at holde øje med vores kalender på Facebook hvor vi annoncerer kommende begivenheder og arrangementer på Amager, eller tilmeld dig nyhedsbrevet og få grønne lokale nyheder direkte i din indbakke.


TIlmeld dig vores nyhedsbrevet

VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.


SKAL VI SAMARBEJDE?

Har du input til vores arbejde eller en ny idé til en bæredygtig workshop, projekt eller andet som fremmer den grønne omstilling? Så hører vi meget gerne fra dig! Skriv til os på post@miljopunkt-amager.dk.


Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S.
CVR 2739 0226

Følg os på
 

Åbningstider 
Mandag - torsdag:
9.00 - 15.30
Fredag: 9.00 - 15.00
Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.

© 2022 Miljøpunkt Amager