DOUGHNUT ØKONOMI


Med Budget 2023 blev det besluttet at implementere doughnut-modellen i Københavns Kommune i form af en årlig statusrapport, hvilket blot er én af mange gode grunde til at blive klogere på denne kageformede model - kan den vise sig at blive vores redningskrans? Det mener vi.

HVAD ER DOUGHNUT-MODELLEN?

Doughnut-modellen, som er udviklet af den engelske økonom Kate Raworth, repræsenterer en konceptuel ramme for at opnå bæredygtig udvikling.

Modellen, som er formet som en doughnut, integrerer to vigtige koncepter: De 9 planetære grænser, som er udviklet af Stockholm Resilience Centre, og det sociale fundament, der tager udgangspunkt i FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Doughnut-modellens inderste cirkel omfatter det sociale fundament, som dækker over, hvad borgere har brug for til at trives og leve et værdigt liv fx behovet for mad, vand, bolig og indflydelse. De planetære grænser udgør doughnut-modellens ydre cirkel, og beskriver de klima- og miljømæssige begrænsninger, som klodens systemer opererer under. En overskridelse af de planetære grænser påvirker derfor klodens miljø og klima negativt.

Ifølge modellen skal et samfund tilstræbe at ligge mellem den inderste cirkel og den yderste cirkel også henvist til som ‘et sikkert og retfærdigt handlerum’, hvor samfundet kan eksistere i balance med Jordens klima og miljø.

DOUGHNUTBIO

Vi ser arbejdet med at understøtte doughnut-modellen og udbrede kendskabet til den, som en vigtig opgave for miljøpunktet. Miljøpunkt Amager vil gerne være med til at vise vejen til, hvordan Doughnut-modellen kan udrulles i praksis. Derfor har vi også et fokus på Doughnut-modellen, fx. holder vi med jævne mellemrum DoughnutBio, hvor vi stiller skarpt på én af de ni planetære grænser igennem film, dialog og handling. Indtil videre har vi både kigget på modellen som helhed, på biodiversitet og på luftkvalitet igennem filmene '2040', 'Organiseret Vildskab' og 'Something in the Air'.  Vi holder løbende DoughnutBio og annoncerer disse på vores kanaler, nyhedsbrev og aktivitetskalender. Vi har også lavet en guide, så du selv kan give dig i kast med at holde en DoughnutBio.
 


Guide til DoughnutBio

MILJØPUNKT AMAGER &
DOUGHNUT-MODELLEN


Du kan læse mere om, hvordan Miljøpunkt Amager understøtter Doughnut-modellen i vores grønne handleplan. 


Image
Image

KØBENHAVN DOUGHNUT RAPPORT


Image

INTRODUKTION TIL DOUGHNUT ØKONOMI


DE PLANETÆRE GRÆNSER



    VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL
    Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

     

    Miljøpunkt Amager
    Kvarterhuset
    Jemtelandsgade 3, 4. sal,

    2300 København S

    Følg os her

    Åbningstider 
    Mandag - fredag:
    9.00 - 15.30

    Kontoret kan kun besøges efter aftale.

    Lukket: Weekender og helligdage
    samt
    1. maj og 5. juni.