KLIMANEUTRAL TRANSPORT


Trafikøer

Som medlem af forummet Klima, trængsel og sundhed i København, arbejder Miljøpunkt Amager med at indføre såkåldte trafikøer. En trafikø er et kvarter der lukkes af for gennemkørende trafik med afspærringer og ensretninger. Der er stadig adgang for biler, men den er forbeholdt bilister med et ærinde, som f.eks. beboere og erhverskørsel, og kun via én adgangsvej. Det betyder færre biler der, hvor folk bor, og det frigiver plads til cyklister, gående og kollektiv trafik, grønne åndehuller, biodiversitet og lokalt byliv. 
 

Hver dag holder titusindvis af bilister i kø i trafikken i København. Det skaber trængsel, forurening og arealmangel i byen, og koster samfundet milliarder om året i sundhedsomkostninger.  Trafikøer fremmer et sundere, grønnere og mere bæredygtigt København – uden et forbud mod privatbilismen. Trafikøer er et væsentligt skridt mod kommunens målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 og regeringens 70 % CO2- reduktionsmål for Danmark i 2030. 


Trafikøer

Vil du vide mere om transportvaner og/eller luftforurening?

Find alle oplæggene fra konferencen  “Trafikøer skaber levesteder” hos Rådet for Grøn Omstilling.
 
Du kan også læse opsamlingen fra vores temamøde om ’Transport og luftforurening’ som vi holdt i efteråret 2019 sammen med Ørestad Innovation City Copenhagen og Rambøll.

Du kan læse om luftforureningsprojektet Thrive Zone Amager, hvor det blev undersøgt om man kan indrette byrum, som samtidig skærmer for luftforurening med Ørestad som case. Tryk på knappen nedenfor.


Thrive Zone Amager


Grøn omstilling af biltrafikken

Flere og flere københavnere vælger en elbil, når den gamle bil står til udskiftning – hvilket er til stor gavn for luftkvaliteten og dermed folkesundheden. Frem mod 2026 skal 5000 af de parkeringspladser, der er i Københavns Kommune omdannes til parkeringspladser for både delebiler og elbiler med dertilhørende ladeinfrastruktur. På nedenstående kort, kan du se eksisterende ladestandere på Amager og resten af København

Image

Overvejer I at etablere ladestandere i din boligforening? Så kan du finde gode råd og vejledning i denne miniguide til etablering af ladeinfrastruktur på delte parkeringsarealer


Miniguide

VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

Målet er at inspirere til mindre klimabelastende transportformer i hverdagen. Det gør vi ved at sætte fokus på for- skellige transportfor- mer og infrastruktur, herunder ladestandere og alternative
energikilder.

BLIV FRIVILLIG

Har du lyst til at bidrage til vores arbejde? Vi arbejder målrettet med indsatserne ' Bæredygtig hverdag', 'Ren luft', 'Den cirkulære forbruger' og 'Blå og grøn bynatur' og vi kan altid bruge flere frivillige kræfter!

Kontakt os

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S.
CVR 2739 0226

Følg os på
 

Åbningstider 
Mandag - torsdag:
9.00 - 15.30
Fredag: 9.00 - 15.00
Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.

© 2022 Miljøpunkt Amager