AMAGER STRAND OG PRØVESTENEN SYD


PRØVESTENEN SYD

Prøvestenen Syd er et stort naturareal på Amager som har været lukket for offentligheden. I efteråret 2020 blev området åbnet og i 2021-2023 begyndte miljøpunktet at have særligt fokus på Prøvestenen Syd og Amager Strand og det vil vi fortsat have i 2024-2027.  Området er efterhånden blevet et tilholdssted for mange af byens fugle og Miljøpunkt Amager arrangerer jævnligt guidede ture til området hvor der også er fokus på det spirende planteliv på Prøvestenen Syd.

AMAGER STRAND

Amager Strand er Københavns største strand, og ligger kun 5 km fra centrum.  Amager Strandpark har lagune, bypark og masser af aktiviteter året rundt. Miljøpunktet har igennem tiden både arrangeret populære fugleture og tanghøst workshops ved Amager Strand.

KOM MED UD

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg med i aktivitetskalenderen på forsiden eller på vores Facebook side under ’begivenheder’ og se hvornår de næste guidede ture løber af stablen.   

AFFALDSINDSAMLINGER

Miljøpunktet arrangerer løbende affaldsindsamlinger på både Prøvestenen Syd og Amager Strand sammen med samarbejdspartnere.

Det er blevet en årlig tradition at vi holder vores nytårsudgave affaldsindsamling i uge 1, kaldet New Year Cleanup. Derudover plejer vi også at holde en affaldsindsamling i forbindelse med World Cleanup Day i september. Vil du arrangere en affaldsindsamling i samarbejde med os? Så send en mail til caroline@miljopunkt-amager.dk

Du kan enten deltage i vores planlagte affaldsindsamlinger, eller drage ud på egen hånd og samle affald op. Vi stiller kurve og affaldssnappere til rådighed, som du kan låne på Naturcenter Amager Strand.  Fra maj til oktober kan du desuden låne én af vores tre kajakker til at samle affald op til havs. Kajakkerne bookes via GreenKayaks hjemmeside. 
 
Uanset hvordan du deltager i affaldsindsamling på Amager Strand eller Prøvestenen Syd, må du meget gerne dele dine billeder med os ved at bruge hashtagget #sammenomskraldetpåamager. 

Image

VI ARBEJDER FOR AT
GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

Miljøpunktet vil understøtte Københavns Kommunes visioner for et grønnere København, herunder den kommende biodiversitetsstrategi. Samtidig ønsker miljøpunktet at understøtte den blå bynatur på Amager. Det gøres ved at sætte fokus på naturkvaliteterne og biodiversiteten ved og i vandet. Indsatsen understøtter Københavns Kommunes indsats for et rent og bæredygtigt Øresund. 

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S.
CVR 2739 0226

Følg os på
 

Åbningstider 
Mandag - torsdag:
9.00 - 15.30
Fredag: 9.00 - 15.00
Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.

© 2022 Miljøpunkt Amager