KEMIFRI HVERDAG
BÆREDYGTIG BABY
Vi i miljøpunktet vil gerne gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue hvilke produkter der er mest hensigtsmæssige at bruge. Derfor har vi fx af flere omgange holdt workshop under navnet ’Bæredygtig baby’ hvor nybagte mødre kunne komme til foredrag med Lene Midtgaard, forfatter af to bøger om kemikalier i forbrugerprodukter som er målrettet nybagte familier. På barselscaféen kunne mødrene høste viden og vejledning til hvordan de som forbrugere kan træffe gode valg både af hensyn til deres baby og miljøet.
KEMIFRI SKOLEDAG
I 2022 vil Miljøpunkt Amager have fokus på skolebørn i alderen 10-16 og hvordan de kan undgå kemi i hverdagen. Indsatsen vil foregå på en skole igennem et interaktivt foredrag som informerer om ulemperne ved kemiske produkter og vejleder de unge i at vælge andre og bedre alternativer.
HVAD KAN MAN SELV GØRE?
Forbrugerrådet Tænk har udviklet en app som gør det let for dig at finde den sunde vej i det store udbud af personlige plejeprodukter.
Appen ’Kemiluppen’ er gratis og kan downloades her
Svanemærket og Blomsten er nogle af de miljømærkninger du kan kigge efter, hvis du vil undgå problematiske kemikalier i dine produkter. Læs meget mere om alle mærkningerne her. Du kan holde dig opdateret om vores kommende begivenheder og workshops fx ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og/eller følge os på Facebook.
VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL
Kemikalier er en del af vores hverdag og de findes i rigtig mange af vores produkter. Det kan være i alt fra rengøringsmidler til tøj. Og det bør vi som borgere være opmærksomme på både for vores sundheds- og miljøets skyld.
Derfor ser vi det som en vigtig opgave at formidle viden og værktøjer til at minimere kemi i hverdagen. Det gør vi blandt andet med jævne mellemrum at tilbyde foredrag og workshops til bydelens børn og voksne.