CYKELØEN AMAGER


København er en cykelby. Det er af stor positiv betydning for byens udvikling, at meget af trafikken foregår på cykel. Det skaber mindre støj, mindre luftforurening, mindre trængsel, færre alvorlige trafikulykker og bedre sundhed.

CYKELPITSTOP

Miljøpunkt Amager holder hvert år et cykelpitstop, hvor vi tilbyder et gratis let tjek af din cykel, og muligheden for selv at lære, hvordan du vedligeholder din cykel. Hold øje med vores nyhedsbrev, aktivitetskalender eller sociale medier for at se, hvornår vi holder det næste cykelpitstop.

 

Image

FRA FAMILIEBIL TIL LADCYKEL 

Københavnerne har i de seneste år fået øjnene op for de fordele, der er ved en ladcykel fremfor en bil. Ladcyklen kan hjælpe til en mere effektiv hverdag, da man her ikke skal bekymre sig om trafik, myldretid og parkeringsmuligheder, og samtidig kan få klaret dagens motion. 
 
Miljøpunkt Amager tilbyder borgere bosat i 2300 KBH s muligheden for at låne vores ladcykel i en uge, så du kan afprøve, om det er noget for dig og din familie. Læs mere her. 

TUR PÅ TO HJUL?

Amager byder på grønne ruter, som kan nydes på to hjul. Herunder kan du blandt andet cykle langs den 27 km lange Amarmino, som starter ved DR-byen i nord og ender ved Dragør i sydøst. Du kan også benytte dig af Supercykelstierne Indre Ringrute, Avedøreruten, Københavnerruten eller Ørestadsruten, fx hvis du pendler på arbejde, da disse forbinder dig til en række andre Supercykelstier. 
 
 

Cykelruter på Amager


VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

Dette gør vi ved at opfordre amagerkanerne til at tage cyklen og sætte fokus på alle de forskellige fordele der er ved dette. Desuden deler vi også viden om miljømæssige udfordringer og sundhedsmæssige konsekvenser ved luftforurening og støj fra officielle rapporter. Læs mere herom på Thrive Zone Amager

BLIV FRIVILLIG

Har du lyst til at bidrage til vores arbejde?Vi arbejder målrettet med indsatserne 'Blå og grøn bynatur', 'Ren luft', 'Grønne handlefællesskaber' og 'Cirkulært hverdagsliv' og vi kan altid bruge flere frivillige kræfter!

Kontakt os

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S

Følg os her

Åbningstider 
Mandag - fredag:
9.00 - 15.30

Lukket: Weekender og helligdage
samt
1. maj og 5. juni.