Image






REPAIR CAFE AMAGER

Repair Cafe er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle tilbyder lokale borgere, at reparere genstande som fx tøj og elektronik - helt gratis - og hjælper folk ved at lære dem at fikse tingene selv.

Der findes over 90 Repair Caféer fordelt over landet, og vi har været med til at åbne den første her på Amager!
 

Vi har åbent den 3. lørdag i måneden fra kl. 12-15 i 'Maker Space' på 1. sal i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3. Vi tager forbehold for ændring af åbningstider, så sørg altid for at orientere dig på Repair Cafe Danmarks hjemmeside, facebook eller instagram.

Du behøver ikke tilmelde eller registrere dig, du dukker bare op. Kom
gerne fra start af - vi forbeholder os retten til at lukke tidligere, hvis der ikke er flere i kø.

Du må max. have 3 ting med til reparation per gang.

OBS: Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og de frivillige fixere forbeholdes retten til at sige nej til en reparation. Ligeledes kan de frivillige fixere ikke holdes ansvarlig for reparationerne såfremt der skulle opstå en skade eller forværring.


VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

KLIMAINDSATS

I 2023 sparede vi klimaet for
1414 kg CO2.
Følg med løbende her.

Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S

Følg os her

Åbningstider 
Mandag - fredag:
9.00 - 15.30

Kontoret kan kun besøges efter aftale.

Lukket: Weekender og helligdage
samt 1. maj og 5. juni.