AMAGER DELER


I Miljøpunkt Amager vil vi gerne opfordre amagerkanerne til at lade eksisterende ting cirkulere flere gange og forlænge tings levetid samt skabe mulighed for direkte genbrug og mindske forbrug. Det gør vi blandt andet ved selv at tilbyde en række af forskellige muligheder for at dele både ladcykel, kompostbeholder, plantekasser og mostpresser.

Lån en ladcykel

Skal du flytte, på sommerudflugt eller på en romantisk date? Så stiller vi en ladcykel til rådighed ganske gratis. 
 
Sådan låner du ladcyklen

  • Ladcyklen er forbeholdt københavnere der bor på Amager (postnummer 2300) 
  • Ladcyklen udlånes for en uge ad gangen (torsdag – torsdag) 
  • Aflevering foregår mellem 9.00-9.30, og afhentning mellem 9.30-10.00 - specifikt tidspunkt aftales pr. mail. 
  • Udlånet skal senest foregå to måneder efter d.d. for forespørgsel 
  • Forespørgsler på lån sendes til ladcykler@miljopunkt-amager.dk, hvor du oplyser navn og telefonnummer 

    Ved udlån fremvises billede-ID og der lægges et depositum på 1000 kr., som betales kontant. Vi tager ikke imod kort eller mobilpay.


Se hvornår ladcyklen er ledig

Lån en mostpresse 

Kunne du tænke dig at presse frugtmost af efterårets fine æbler eller pærer? Så kan du slå et smut forbi Miljøpunkt Amager og låne et mosteri gratis. 
 
Sådan låner du mostpresse

  • Mosteriet er forbeholdt københavnere der bor på Amager (postnummer 2300)  
  • Mosteriet kan lånes i en periode på en uge ad gangen (torsdag-torsdag)  
  • Tidspunkt for afhentning og aflevering aftales pr. mail 
  • Send din forespørgsel til post@miljopunkt-amager.dk med navn og telefonnummer 

Ved udlån fremvises billede-ID og der lægges et depositum på 500 kr., som betales kontant. Vi tager ikke imod kort eller mobilpay.


Vejledning til mostpresse

Få lånehaven på besøg 


Få de grønne havekasser på besøg ved din virksomhed eller boligforening på Amager og tilbyd dine gæster grønne omgivelser og siddepladser. Begge Lånehaver er lavet i samarbejde med TagTomat.  
 
Det eneste krav for at kunne få besøg af Lånehaven er, at den skal stå ud til gaden, så alle forbipasserende kan få glæde af den, og låneren skal passe og pleje den. Send en mail til os på post@miljopunkt-amager.dk for at høre mere. 

Lånehave 1  

  • Består af syv cortenkasser på hjul.  
  • Kasserne måler hver især: H: 47 cm, B: 40 cm, L: 80 cm. 

Lånehave 2  

  • Består af to højbedsmøbler og et tøndebed. 
  • Mål på højbedsmøbel 1: H: 97 cm, B: 89 cm, L: 129 cm 
  • Mål på højbedsmøbel 2: H:77 cm, B:80 cm, L:129 cm 


VI ARBEJDER FOR AT GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.


Miljøpunkt Amager
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 4. sal,

2300 København S

Følg os her

Åbningstider 
Mandag - fredag:
9.00 - 15.30

Kontoret kan kun besøges efter aftale.

Lukket: Weekender og helligdage
samt 1. maj og 5. juni.

© 2022 Miljøpunkt Amager