PRAGS BOULEVARD
- ET BLOMSTRENDE FÆLLESSKAB




‘Prags Boulevard – et blomstrende fællesskab’ er Miljøpunkt Amagers projekt for mere biodiversitet og et styrket lokalt fællesskab på Prags Boulevard. Netop dette byrum har et stort potentiale, fordi mange mennesker dagligt bevæger sig forbi. Placeringen indbyder til mellemmenneskelige møder; tæt på en stor skole, Kløvermarken rundt om hjørnet, boliger i massevis og et stort erhvervsområde som nabo.  

Det er centralt for projektet, at lokale kræfter engagerer sig og føler et medejerskab i den skønne lille oase, vi vil skabe for alle Amagers hjemmehørende arter – mennesker såvel som blomster og sommerfugle. 


HVOR FOREGÅR DET?

Prags Boulevard er den livlige kile, der løber gennem Amager Øst og deler erhvervs- og boligområder.  arealet ved Prags Boulevard 57-67, strækningen mellem Tjørnerækken og skaterbanen ved Strandlodsvej (lige ved den nye Nordøstamager Skole), skal der i den nære fremtid summe af liv - både i form af lokale kræfter og fra de plantede blomster og buske samt fra insekterne, de vil tiltrække.


Image

Blomsterskema 1
Skemaet viser også hvor længe de enkelte arter blomstrer og hvor lang blomstringsperioden for alle planterne tilsammen blomstrer i.
Jo længere blomstringsperioden er, desto længere tid er der føde til insekterne, som er værdifuldt for biodiversiteten.

Image

Klik på billedet for at forstørre det

Blomsterskema 2
Skemaet viser også hvor længe de enkelte arter blomstrer og hvor lang blomstringsperioden for alle planterne tilsammen blomstrer i.
Jo længere blomstringsperioden er, desto længere tid er der føde til insekterne, som er værdifuldt for biodiversiteten.

Image

Klik på billedet for at forstørre det



Image
Image
Image

Plantearterne er nøje udvalgt udfra kriteriet om, at de skal bidrage positivt til biodiversiteten på
Prags Boulevard.
Planterne er valgt således at de passer til de levevilkår som det
specifikke sted på Prags Boulevard tilbyder, for at sikre at planterne har større chance for overlevelse og stærkere blomstring.

Image
Image
Image

    HVOR LÆNGE VARER PROJEKTET?

    Vi fortsætter projektet med at etablere det blomstrende fællesskab helt indtil sensommeren 2024. På det tidspunkt vil alle de biodiversitetsskabende elementer være etableret med hjælp fra landskabsarkitekterne i Bloom Landskab. Samtidig er håbet også, at borgere og virksomheder i lokalområdet til den tid har fundet en ny glæde ved Prags Boulevard og har lyst til at bruge det blomstrende, biodiverse byrum til sociale aktiviteter.  

    Billeder fra indvielsesfesten

    HVORDAN KAN DU TAGE DEL I PROJEKTET?

    Du er altid mere end velkommen til at involvere og engagere dig i det blomstrende fællesskab. Vi har en åben aktivitetsgruppe, som er med til at stable arrangementer på benene, som bidrager til det voksende fællesskab og et mylder af plante- og dyrearter. Foreløbigt har vi allerede afholdt et inspirerende opstartsmøde, bygget insekthoteller, fuglehuse og ikke mindst de lækre pallemøbler, der skal gøre området til et behageligt opholdssted, hvor du kan mødes over en varm kop eller picnic med dine naboer. 2024 har foreløbigt budt på plantedag, indvielsesfest og der er flere festligheder i vente i sensommeren. Vi vil gerne have dig med på holdet, uanset om du er en haj til at planlægge, eller at være praktisk og hjælpsom på dagen. Skriv til hodan@miljopunkt-amager.dk for at høre mere, eller melde dig ind i aktivitetsgruppen. 

    Du kan også blive medlem af vores Facebook-gruppe og holde dig orienteret om projektet og kommende aktiviteter:  


    Facebook-gruppe

    HVAD ER BIODIVERSITET OG HVORDAN FÅR VI DET IND I BYEN?

    Biodiversitet henviser til mangfoldigheden af livsformer, herunder planter, dyr og mikroorganismer, samt de økosystemer, de lever i.  Med andre ord, handler det om variationen af liv omkring os, og denne er desværre i kraftig tilbagegang. 

    Byområder er særligt relevante for biodiversitet, da urban udvikling forventes at accelerere de kommende årtier. Det er derfor vigtigt at sikre, at denne udvikling ikke går ud over naturen og den biodiversitet, vi er afhængige af.

    Mange planter afhænger af bestøvning fra dyr som bier og sommerfugle for at reproducere sig. Disse bestøvere transporterer pollen og sikrer frøproduktion, hvilket er afgørende for at bevare planternes mangfoldighed og dermed også vores fødevareproduktion. Derfor vil vi gerne være med til at skabe de bedste betingelser for Amagers bestøvere.

    Ved projektets start var området præget af ensartet beplantning, primært græsplæne, der ikke fremmede biodiversiteten. For at ændre dette har vi planlagt at etablere et inspirerende grønt udeareal ved Prags Boulevard, hvor vi vil plante forskellige stauder. Disse planter er nøje udvalgt, så de tiltrækker og giver føde til et væld af insekter, herunder bier og sommerfugle, gennem nektar og pollen. Blandt de udvalgte planter er kærmindesøster, røllike og blodrød storkenæb.


    Vi har også haft fokus på at inkludere mange hjemmehørende arter, da disse er tilpasset vores lokale klima og dermed mere robuste over for miljømæssige udfordringer. En stor biodiversitet i plantelivet bidrager til en større evne til at modstå sygdomme, skadedyr og klimaændringer, hvilket i sidste ende styrker hele økosystemet.

     

    Billeder fra indvielsesfesten

    HVEM STÅR BAG PROJEKTET?

    ‘Prags Boulevard – et blomstrende fællesskab’ er som nævnt støttet af Nordea-fonden og drives af Miljøpunkt Amager, Bloom Landskab og Sæsonmelier. Til at hjælpe os har vi tætte samarbejder med Amager Øst Lokaludvalg, Nordøstamager Skole, TagTomat og dedikerede borgere.  

    Projektet er støttet af Nordea-fondens ‘Her gror vi’- pulje, der netop er sat i verden for at fremme gode liv i byen, gennem bynatur og grønne og blå fællesskaber. 


    VI ARBEJDER FOR AT
    GØRE VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL

    Hos miljøpunktet er alle indsatser relateret til verdensmålene. Vi ser arbejdet med at understøtte verdensmålene og udbrede kendskabet til dem som en vigtig opgave for miljøpunktet. Verdensmålene er relevante for alle og miljøpunktet vil gerne være med til at gøre verdensmål til hverdagsmål, hvor vi alle kan gøre en indsats i vores daglige liv og arbejde.

    Biodiversiteten er udfordret. Den biologiske mangfoldighed som vi er afhængige af, for at vores økosystemer fungerer, forsvinder i et hastigt tempo. Derfor arbejder vi i Miljøpunkt Amager for at inspirere og opfordre flere til at integrere grønne løsninger fx i gården, på facaden, på taget, på fællesvejen m.m.

    Miljøpunkt Amager
    Kvarterhuset
    Jemtelandsgade 3, 4. sal,

    2300 København S.
    CVR 2739 0226

    Følg os på
     

    Åbningstider 
    Mandag - torsdag:
    9.00 - 15.30
    Fredag: 9.00 - 15.00
    Lukket: Weekender og helligdage
    samt
    1. maj og 5. juni.

    © 2022 Miljøpunkt Amager